100.000 kr. til grønne fællesskaber i landsbyerne i Kerteminde
– søg støtte nu!
grønne fællesskaber
 
Kerteminde Landsbyråd og Kerteminde Kommune støtter lokale grønne fællesskaber med en årlig pulje på 100.000 kr. til projekter, der fremmer bæredygtighed og fællesskab i landsbyer og landområder.
 
Hvem kan søge?
Midlerne kan søges af ikke-kommercielle fællesskaber med tilknytning til landsbyer i Kerteminde Kommune.
Ansøgningen skal fremsendes af mindst 3 navngivne personer og kan komme fra:
  • Eksisterende foreninger eller lokalråd/beboerforeninger
  • Nye fællesskaber, der etableres omkring en aktivitet
Hvad kan støttes?
Projekter skal falde ind under fire centrale temaer:
 
 
1. Lokale fællesskaber omkring jord – f.eks. fælles haver, lokal madproduktion eller jordbrug.
2. Lokale fællesskaber omkring bord – f.eks. grøn fællesspisning, madlavning for børn eller  udvikling af grønne opskrifter.
3. Lokale fællesskaber om reparation og genbrug – f.eks. reparationscaféer, tøjbytte eller  byttemarkeder.
4. Lokale fællesskaber om lokalt vedligehold – f.eks. naturpleje, affaldsindsamling eller formidling af viden om naturen.
 
Hvordan søger man?
Send en ansøgning med beskrivelse af aktiviteten og budget til 
 
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
 

senest 15. maj eller 1. september.

Alle støttede projekter inviteres til et fælles arrangement i marts, hvor erfaringer og resultater deles.

Se evt. mere på www.kertemindelandsbyråd.dk

Bliv en del af den grønne bevægelse – sæt fokus på de lokale fællesskaber, lær og skab forandring i dit lokale miljø!