102 0255

På det sydøstre hjørne af Mesinge kirkegård ligger en gammel bygning, som har matr.nr. 74 af Mesinge og Midskov byer, Mesinge Sogn. Det er den gamle Kirkelade, eller som den oftest kaldes nu "hospitalet".

Næst efter kirken er det den ældste bygning i sognet. Hvornår den er bygget, kan ikke med bestemthed siges.

I selve bygningen og dens stil er der meget, som minder om dens nærmeste nabo, kirken. Materialet i murene er munkesten, murtykkelsen er sine steder på over 60 cm. Det er muligt, at gavlene i sin tid har haft kamtakker, særlig interessant er vestgavlen, der er prydet med sengotiske blændinger. Endvidere minder tagkonstruktionen om kirkens, idet den hviler direkte på ydermurene uden nogen tværgående forbindelse. Taget har sandsynligvis altid været tækket med strå eller rør.

Men det er ikke blot i bygningens ydre, der spores en nær sammenhæng med kirken. Også selve bygningens formål er knyttet dertil. Da tiende i det 12. århundrede blev indført som en slags kirkeskat, en afgift, der blev pålagt alle bønder at betale, blev det ifølge kanonisk ret bestemt, at der skulle erlægges i naturalier, i korn. Tiende blev delt i tre dele; til biskoppen, til præsten og til kirken. Bispetienden skulle leveres til bispebyen, præstetienden i præstegårdens lade, og til at huske kirketienden, som dannede grundlag for kirkens drift og vedligeholdelse, byggedes der kirkelader. Disse benævnes undertiden ligefrem tiendelader. Vi må da forestilles os, at der efter høst har været vældig travlhed ved Kirkeladen, og på sognets veje en livlig færdsel af vogne, der bragte det udpegede tiendekorn - hvert tiende neg på hver høstet mark - til bestemmelsesstedet. I forordning af 1536 hedder det: "Og skulle Bønderne i hvert Sogn føre Tiendekornet udi Kærverne til Kirkeladen, og der skal Tienden skiftes i trende parte....og skal gives Bønderne samme Dag et måltid Mad og Drikke, naar de fremføre Tienden". Men kornet skulle ikke blot afleveres i Kirkeladen, det skulle også tærskes der. Et kongebrev fra 1546 påbyder således præsten og kirkeværgen "hver at fæste én tærskemand at sætte til Kirkeladen for rettelig at adskille Kongens og Kirkens part af Tiendekornet".

Senere - vel især efter enevældens indførelse i 1660 - overdrog kronen flere og flere steder ejendomsretten til kirkerne og deres indtægter i form af tiendekorn til lokale herremænd. Disse overtog så forpligtigelsen til at sørge for kirkernes drift og vedligeholdelse.

Der blev nu ikke længere brug for kirkeladerne, idet herremændene forlangte tiendekornet afleveret på deres gårde. Mange kirkelader blev derfor nedrevet eller fik lov til forfalde, medmindre de omdannedes til andre formål, så som hospitaler, dvs. bygninger, der kunne give husly til såkaldte "almisselemmer", mennesker som på grund af arbejdsudygtighed eller alderdom ikke selv kunne klare dagen og vejen. Senere sagde man om disse, at de "kom på sognet". Foruden husly fik disse mennesker en smule støtte til deres underhold, men af en meget beskeden størrelse.

I 1678 erhvervede den daværende ejer af godset Eskebjerg (fra 1680 baroniet Scheelenborg), landdrost Fridrich von Vittinghoff, kaldet Schelle, patronatsretten, dvs. ejendomsretten samt retten til at kalde sognepræsterne, til de fire kirker på Hindsholm.
I hans tid blev Mesinge Kirkelade omdannet til hospital, hvilket altså må være sket mellem 1678 og 1691, i hvilket år Vittinghoff døde.

Hospitalet blev indrettet til at huse "6 fattige af Mesinge By". Af de gamle papirer fremgår det, at i 1794 "11ve Lemmer nyde frie Huuslye i Hospitalets Bygninger". I 1804 blev der indgået overenskomst mellem baroniet Scheelenborg og Mesinge Sogns Fattigvæsens-Commission, hvorved det fastsættes, at baroniet til de dengang "9 lemmer", hvoraf baroniet havde ret til at udpege de seks og sognets fattigkommission de tre, årligt skulle betale til "de 6 Fattighuslemmers Underhold: Rugmel 7Td 4 Skp., Bygmel 1 Td 4 Skp., Byggryn 1 Td 1 Skp., Malt 5 Td. 2 Skp., Erter 3 Skp. og Penge 33 Rdl. 72 Sk."
Da baroniet Scheelenborg, som nu hørte under stamhuset Thorseng (Valdemar Slot) i 1923 overgik til selveje, og da man ikke længere benyttede sig af retten til at anbringe "Fattiglemmer" i hospitalet i Mesinge, indledte man forhandlinger med det daværende Mesinge Sogneråd om dettes overtagelse af hospitalet. Dette skete i maj 1923. Baroniet betalte 10.000 kr. til Mesinge sogn som aflæsningssum for at slippe for naturalieydelserne samt de pligter til at vedligeholde bygningen, som indtil da også havde påhvilet baroniet.

Indtil 1. april 1966, da Mesinge kommune indgik i Kerteminde storkommune, blev bygningen anvendt som "husvildebolig", og dens vedligeholdelse varetoges af sognerådet. Siden 1. april 1966 er der så godt som ikke foretaget reparationer eller nogen form for vedligeholdelsesarbejder på bygningen, hvorfor den i 1973 befandt sig i en såre slet forfatning.

Ved et møde i Mesinge skole den 19. september 1972 dannede en kreds af interesserede borgere i Mesinge en forening med det formål at overtage og fremtidigt vedligeholde den gamle bygning og dens omgivelser, så de kan frembyde et værdigt syn, midt i Mesinge by, som kirkens nærmeste nabo og som et interessant historisk træk i landsbyens billede.
På sit møde den 19. oktober 1972 vedtog Kerteminde Kommunalbestyrelse at overdrage Mesinge Kirkelade vederlagsfrit til den nydannede foreningen.
Mesinge Kirkelade er - som en af de meget få i hele landet - fredet i klasse A, hvilket er et vidnesbyrd om den værdi frednings- og museumsmyndighederne tillægger denne gamle bygning.
Ved stiftelsen af "Foreningen til bevarelse af Mesinge Kirkelade" var håbet at den smukke, gamle bygning kunne reddes fra forfald og bevares for eftertiden".

Alle som i dag passerer den smukke bygning kan med selvsyn se, at Kirkeladeforeningens arbejde lykkedes. Gennem flere restaureringer er Kirkeladen nu renoveret og indrettet til privat bolig - men flot bevaret for eftertiden.

I de seneste år har Foreningen bag Mesinge Kirkelade haft en del debatter omkring Kirkeladens fremtid - og udgangen på disse debatter blev, at foreningen med udgangen af 2003 har overladt ansvaret for driften af Kirkeladen til Mesinge Kirke, som nu har fået spændende muligheder og rammer for fremtidige aktiviteter.

Beretningen om Mesinge Kirkelade er skrevet af Provst Jørgen Larsen, mangeårig præst i Mesinge.

 

Februar 2010 købte Bolette Wind Tofte Kirkeladen med henblik på at indrette den smukke bygning til cafe/restaurant.
Se Cafe Kirkeladen

Mesinge Lokalråd bruger cookies til at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside, accepterer du brugen af cookies.