Mesinge Sogns kalender

Maj 2012
S M T O T F L
29 30 1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30 31 1 2

Logind

Årets Mesinger 2010

Årets Mesinger er fra Dalby

- men kendt af alle i Meisnge og omegn

EvaPost

MESINGE: Det bliver sværere og sværere at holde sig indenfor de gamle sognegrænser, måtte Steen Hjorth, formand for Mesinge Sogn Lokalråd erkende, da han i år skulle bekendtgøre navnet på Årets Mesinger.

Hvem der modtager den årlige hædersbevisning afgøres på grundlag af forslag fra sognets beboere, og i år havde adskillige altså foreslået en person, der godt nok er hjemmehørende i Dalby Sogn, men som til gengæld har besøgt hvert et hjem i Mesinge, og er kendt og elsket som aktiv på mange områder i foreningslivet.

 

Alle kender hende som "Eva Post" - navnet er Eva Lillian Hansen, og hun har i sit virke som postbud ikke alene sørget for at dele dagens post ud, men har også engageret sig i lokalområdet på den mest forbilledlige vis. Derfor var der bred enighed om at hun var en værdig modtager af den fine T-shirt og tilhørende blomsterbuket, der følger med titlen som Årets Mesinger.

 

Eva Post blev udnævnt ved Mesinge Sommerfest, der i år havde til formål at indsamle penge til en skaterrampe til egnens ungdom. Og takket være velvillighed fra både borgere og erhvervsdrivende i sognet, ender regnskabet da også i plus, fortæller Steen Hjorth, som dog endnu ikke har endeligt overblik over overskuddet, men anslår at det bliver i nærheden af 10.000 kr. Pengene kommer hovedsageligt ind i form af gaver fra virksomheder, sponsorløb og auktion.